Menu

Organisation

Freja Fodbold er en selvstændig afdeling under Randers Sportsklub Freja, og er som følge heraf underlagt Randers Sportsklub Frejas love og nyder godt af de klubfælles faciliteter og ydelser, herunder:

  • Klubhusfaciliteter
  • Klubhuscafeteria
  • Kontordrift

Hver afdeling under Randers Sportsklub Freja er at betragte som en selvstændig enhed i sportslig, økonomisk og juridisk forstand.

Freja Fodbold ledes af en bestyrelse, der vælges i henhold til Randers Sportsklub Frejas love.

  • Bestyrelsen udstikker retningslinjer for klubbens sportslige udvikling samt økonomiske og administrative organisation
  • Bestyrelsen opstiller samlet budget for Freja Fodbold og sikrer gennem regelmæssig opfølgning, at det holdes

Det tilstræbes, at bestyrelsen er bredt sammensat, så den repræsenterer de videst mulige interesser i klubben.

Gruppeledelser

Bestyrelsen har valgt at foretage en sportslig, organisatorisk og økonomisk opdeling i grupper med stor grad af selvstyre. Kriterierne for gruppeinddeling har været at ”samle årgange med økonomisk, administrativ og aldersmæssig ensartethed i en gruppe”.

Gruppeledelser består af: Gruppekoordinator, bestyrelseskontakt, årgangsledere, årgangscheftrænere.
Årgangsledelser består af: Årgangsleder, cheftrænere, trænere, holdledere.

Gruppekoordinatoren er tovholder i gruppen og sikrer, at der afholdes 4-8 møder årligt.

Der er defineret følgende grupper:

  • U05-U09 Børnefodbold – drenge
  • U10-U12 Børnefodbold – drenge
  • U13-U17 Ungdomsbreddefodbold – drenge
  • U19-HS U19 og seniorfodbold – herrer
  • U05-U15K Børne- og ungdomsfodbold – piger, ikke aktiv gruppe
  • U18K-DS Ikke-aktiv gruppe for U18- og senior-kvinder

Årgangsledelser 

Hver årgang i børne- og ungdomsgrupper ledes af en årgangsledelse.

Årgangsledelsen, årgangsleder og cheftræner er tovholder, består af:

Årgangsleder, hvis sådan, ellers er opgaven cheftrænerens
Cheftræner
Assistenttrænere
Holdledere/ledere

Årgangslederen er tovholder i årgangen og sikrer afholdelse af møder efter behov, dog mindst 1 i hvert kvartal.

 

Ungdomselitefodbold
i U13-U19 optræder, i modsætning til tidligere, ikke som selvstændig gruppe, idet administrationen af dette område efter aftale fra 2017 ligger hos Randers FC. Freja Fodbold er dog repræsenteret i ledelsen af ungdomselitearbejdet, der foregår under navnet Randers Freja FC.

Luk